Plus-Kids er e-mærke godkendt - så ved du, det er et sikkert sted at handle!

Tøjrester på lageret

På lageret har vi bukserester fra Lemmi Fashion og Blue Effect, samt rester fra ældre kollektioner fra X-Boyz og X-Girlz

De rester vi har liggende er endnu ikke kommet på shoppen, nogle af dem vil gøre det, mens andre, hvor der f.eks. kun er en enkelt størrelse tilbage, ikke kommer på shoppen. Derfor kan man altid skrive til mig og spørge om hvad jeg har liggende af smårester, hvis man nu f.eks. har en buksemodel man er rigtig glad for. Man kan også spørge efter sommerrester i vinterhalvåret, hvis man skal på badeferie og lige mangler en top/T-shirt/kjole eller shorts.

Firmaet NCD :) ligger i Herning og har produceret tøj til store børn igennem mange år.

Børnetøjet fra X-Boyz og X-Girlz er målrettet børn, der er buttede og ligger højt på vægtkurven. D.v.s. der er ekstra plads i både jeans og andet børnetøj, og alle jeans er med stretch og indvendig elastik i linningen.

NCD gør meget ud af at lave smart og moderigtigt børnetøj, og de kigger langt efter alle de "store", populære brands. Vi har valgt at køre et bredt og stort sortiment af deres børnetøj, og kollektionerne er virkelig store, så der er meget at vælge imellem fra XBoyz og XGirlz.

Der er "lidt af hvert" på lageret fra X-Boyz/Girlz, jeans/knickers/shorts, lynlåstrøjer og T-shirts med korte og lange ærmer til drengene.

Til pigerne er der diverse bukser/leggings, toppe, T-shirts og cardigans.

Lemmi Fashion er et tysk tøjmærke, der desværre er holdt op med at producere tøj, så det vi kan tilbyde i det mærke er de rester vi har liggende, vi sælger dem ud for kr. 174,98.

Til pigerne er der en del jeans, både i skinny fit og regular/straight fit, der er jeans med blå, sort og sølv livvidde, der indikerer hvor brede bukserne er med samme benlængde, de er alle i en lækker kvalitet, og nogle af modellerne har rhinsten på baglommerne, der giver bukserne et feminint look.

Til drengene er der nogle få par tilbage, flest i str 140/146 med sort livvidde og i cone fit. Men spørg efter størrelse.

Fra Blue Effect, der produceres i Europa, har vi jeans i denim, i brændt rød og i karrygul til både piger og drenge, buksernes livvidde svarer meget godt til bukserne fra X-Boyz/Girlz. Bukserne er i en almindelig jeans model med straight fit. Vi overvejer om vi fortsat skal forhandle Blue Effect jeans og starter med at sælge ud i det vi har liggende til kr. 149,98.

Vi leder efter nye mærker til shoppen, så sig endelig til hvis i kender nogle mærker der er gode til de buttede og runde børn.